Massage
Massage til hund er en behandlingsform, hvor terapeuten bruger forskellige massageteknikker til at afspænde hundens muskler, lindre smerter og øge blodcirkulationen.
Formålet er at fremme hundens velvære, reducere stress og hjælpe med at løsne spændinger i kroppen. Massage kan være særligt gavnligt for hunde med muskelspændinger, stivhed, smerter eller som led i genoptræningen efter skade eller operationer.
Behandlingen tilpasses altid den enkelte hunds behov og udføres med stor omsorg, så hunden føler sig tryg og komfortabel.
Massage til hund kan også bruges forebyggende for at undgå skader og støtte hundens generelle sundhed.